Sydhavnens Folkemøde er et 100% frivilligt drevet initiativ, der udspringer af et ønske om mere lokal indflydelse på byudviklingen af Sydhavnen.
Intentionerne med Sydhavnens Folkemøde er:
1. At skabe et lokalt debatforum om den kommende byudvikling af Sydhavnen, der skal sikre høj kvalitet, demokratiske processer og reel borgerinddragelse.
2. At skabe en samlende folkefest på tværs af den gamle og nye del af Sydhavnen, hvor Sydhavnere kan mødes og opdage nye sider af bydelen gennem de mange boder med lokale foreninger, erhvervsdrivende, kunstnere m.fl.
3. At skabe en platform for debat om by- og samfundsudvikling på et fagligt højt plan med potentiale til at hæve lokale problematikker til det generelle/nationale/globale og skabe overskrifter langt uden for Sydhavnen.
Det er visionen at Sydhavnens Folkemøde skal være en årligt tilbagevendende begivenhed, som afholdes på forskellige aktuelle områder fra år til år. I 2019 afholdes det på Stejlepladsen / Bådehavnsgade Øst, for at sætte fokus på den i gangværende proces med kommuneplan for området.
